Papirklip

Papirklip har ligesom fået en ny renæssance og er blevet moderne igen. Via de store modehuse som en periode brugte meget papirudsmykning og klip virker det som om det har kickstartet en ny æra. Måske er det bare samtidige strømninger der har fulgtes ad…det er som om ideer kommer i klumper mange forskellige steder på een gang.

Jeg synes i hvert fald det er et sjovt område, fordi det er så mangesidigt og rigt i sit udtryk. Alene de her klip har hver deres tilgang til udtryk, form og funktion. Jeg har selv klippet uhyre meget i mit liv, min håndarbejdslærer til mor (derfra kommer meget af interessen og introduktioner til mange discipliner), gav mig en god papirklippesaks da jeg var 2 år og så gik det ellers derudaf. Første offer var min nye fine håndtrykte kjole fra Sverige, hentet hjem til Grønland. Det var så ikke helt populært, men jeg har klippet så mange klip i mit liv at jeg selv er lidt overrasket lige nu. Jeg tror jeg har lavet et indlæg herinde om nogle store kunstmobiler jeg lavede engang. Der er noget meget beroligende over det, stille og roligt at bevæge sig igennem papir, karton og se det vokse frem motivet.

Jeg er sidenhen blevet meget begejstret for knive, og har en flok i “mors private værktøjskasser”. Godt værktøj og materialer er alfa omega for et bedre resultat end middel. Indsats er selvfølgelig med indover…men dårlige sakse, sløve knive og kedelig papirkvalitet er så kedsommeligt at have med at gøre.

Vindueskiggeri

En aften i Venedig i sommeren vi har forladt passerede jeg en lille guldsmedeforretning og blev trukket hen af vinduesudsmykningen, som så lidt fransk ud. De var så livlige de små vinduer, at jeg slet ikke bemærkede smykker eller deres varer, men kun vinduesdekorationen. De har gjort deres arbejde for butikken, og alligevel var dekorationen mere interessant end selve varen.

Det er en gylden balance at udsmykke, dekorere vinduer, for det skal kunne mange ting. Invitere på kort og lang afstand, præsentere butikkens image og indhold, skabe effektfulde blikfang der er anderledes end nabobutikken, samtidig synes jeg personligt også at det kun skal være et mindre udvalg i vinduet, for lige præcis at give gæsten ekstra opdagelser når de så kommer ind. Der er ikke noget som overbroderede vinduesudsmykninger, hvor man har villet det hele, det har modsatte effekt, det udvander budskabet. Det kræver noget mod at turde udvælge, og kendskab til iscenesættelse på det man tror man kan få solgt.

Vinduer er sjove, og skal være dynamiske og omskiftelige, det er butikkens klæder, vi andre skifter også ofte tøj efter omstændigheder og humør. De dejligste vinduer jeg har arbejdet med er 7 smukke smalle vinduer i en 1700 tals bygning i Fiolstræde.

Det var op mod påske, butikken solgte primært snedkermøbler, men jeg fik bestilt en bunke æg hjem til salg, vagtel-, hønse-, ande-, gåseæg og nogen flere jeg ikke husker navn på længere, der var vist 7 forskellige slags æg.

I hver enkelt af de 7 fik jeg sat snor i og hængte dem så, så ægget svævede 2 cm over bunden af vinduet og for resten af vinduet var der snor og luft! Der hang de 7 forskellige æg side om side og strålede om kamp i størrelse, farver og form. Simpelt og alligevel meget effektfuldt, der blev solgt æg og æg og æg, og med i købet kom selvfølgelig møbler i tiden efter….

Dagens skønheder

Ældstedatteren inspicerer den ene kilometerrække af Vespaer på Haag strand

Mega upraktisk på de grønlandske kanter, åben favoritbil, motorcrosscykel, en Vespa der garanteret har svært ved at stå fast en større del af året….men åååh hvor er de skønne de køretøjer, det skal være praktisk, sjovt, frækt, funktionelt, let tilgængeligt….så kan de beholde al det andet. Jeg aner ikke hvor jeg har den interesse fra, ikke rigtig fra jeg spillede med min lillebror med hans bil-, helikopter-, flykort, heller ikke fra kæresters diverse biler, eller fra min egen baggrund. Jeg har bare altid haft en leg inde i mit hovede, at hvis jeg skulle udtrykke hvem jeg var med ting ville jeg være……og så kommer alle de der forskellige temperamenter frem…Jeg er tillige blevet lidt geografisk påvirket at jeg har fået preferencer for motorbåde, og de smukke sejlbåde fra andre himmelstrøg har måttet vige pladsen for sikkerhed og det praktiske i det her farvand.

Det her er holdbart design.

Hav

Havet som er en konstant i min tilværelse med det sted jeg bor. Det viser mig så mange sider af hvad det er, farveforskelle, overflader, hvide striber af bølgesvulp, mudret vand når strømforhold blander sig, fænomener over vandet, dyrelivet, trafikken, afstande, dybder, og forskellen på kyst og åbent vand, og forskellen på nat og dag. Personligt holder jeg meget af når vandet er helt helt mørkt, næsten sort på grund af kulde.

I dag er det fraværet af vand så og sige, det hele er gråt i hvidt, fordi der er så meget sne i luften, fint fint sne som slører udsigten til vandet. Det er tit jeg længes derud, opleve lydene på en anden måde, mærke vinden i ansigtet, når hovedet stikkes op af taget, eller man står ude bagved…eller den der helt stille skvulpen af vand mod skrog, når man har et stop for at kigge efter en hval eller få sig en pølsemad. Jeg føler mig heldig.

Tiden

var der ikke noget med nogle ure der skulle stilles om idag…det her er nok de sødeste armbåndsure i verden….

Vodbinderiet

Vodbinderiet er et af de mest dragende steder for mig. Industri havnemiljø har jeg altid elsket. Og havde en årrække mit eget lille helle, værksted, kontor på havnen hvor jeg var kreativ og havde egentid.

I den periode elskede jeg at blive inspireret af det leben af vilde containerkøretøjer udenfor vinduerne der servicerede atlantskibene, trawlere der lastede måneders fangst, kystskibet med dets passagerer, fuglelivet som jo nærmest er synonymt med havn, alle de mindre fangere og fritidsfangeres åbne joller, småkuttere og hundedyre både….og midt i al det, al grejet der nu hører sig en havn til, herunder garn og net.

Så der er blevet travet hen til vodbinderiet og pillet ved tov i alle afskygninger, fået rester af overskydende garn med mig hjem, småsludret med fiskerne om garnene og diskuteret ydeevne på de enkelte tov. Jeg har faktisk brugt det vodbinderi en del gange i forbindelse med kunstprojekter og indretninger. Senest lavede jeg nogle kæmpe lysekroner af krabbeterner og udsmykkede dem med runde skiver af pap, fik dem hængt op i loftet på en sportshal og fik sat lys i dem, så der pludselig var en sportshal med lysekroner.

Det var til et kæmpe 60 års jubilæum af Grønlands Idrætsforbund, hvor mange af de inviterede gæster på forhånd havde et stereotypt billede af den forestående fest. Som lå i omegnen af lange borde, paptallerkener, fyrfadslys, kedelig sportshalsbelysning og en scene langt nede i den anden ende.

Det var en sand fornøjelse at se gæsternes ansigter da de ankom og fik et forvarsel på hvad der var dem i vente. I foyeren var hele loftet ballonner med snore i, som de ligesom skulle passere igennem for at komme ind i hallen. Inde i hallen var der en bordopstilling som en sol med stråler til 200 gæster, alle borde havde hver 3 porcelainslamper og masser stearinlys, og så de her lysekroner i loftet. På publikumsflankerne var der loungeområder med puder og hyggebelysning, kaffeservering, barer og buffet. Og en hel masse andet…sportshallen var pludselig omdannet til den hyggeligste hule og intimitet og nogle gange skal der ikke så meget mere til at skabe illusioner end en bunke Ikeakøb, en flok gode håndværkere, utraditionel opstilling af møbler, god belysning kan omdanne selv det mest rigide rum til noget helt andet…

Billeder ja…det er simpelthen et område jeg i travlheden aldrig får taget, hverken billeder jeg selv tager eller får en professionel til at tage…det er noget skidt…for det skulle jo egentlig være mit visitkort udadtil, de her projekter…men hva’ nu er min blog mit sted….som viser sider af min kreativitet….det kan jo være det hjælper mig til at få taget de famøse billeder.

Havets gaver

Kunstneren Jonathan Fuller har lavet et projekt kaldet Sea Glass project, hvor han har brugt alle de her fine slebne glas fra stranden og lavet nogle ganske fine billedskulpturer. Noget så enkelt med så meget skønhed, og med det i baghovedet at det må have taget sin tid at indsamle alle de glasskår. Jeg medtog den dejlige ring med glasskåret som designmæssigt er godt tænkt, og et stærkt udtryk.

Heroppe finder jeg mest drivtømmer, og en hel masse friske blåmuslinger, men jeg løber sjældent på glas…der er nok for meget hav og for få mennesker. Jeg samlede altid selv glasskår som barn og mine fødselsdage for mine kammerater blev mange år afholdt på strande, hvor vi ledte efter alverdens med ting og proppede dem ned i de i forvejen overfyldte lommer…

Jeg kommer i tanke om Cool Emotion, et projekt en hollandsk kunstnerbekendt Ap Verheggen lavede for nogen år siden oppe i Nordgrønland. Han lavede en kæmpemæssig stålskulptur, som han fik fragtet op på et tilsvarende meget større isbjerg-flage, fik sat en GPS sender på monstrummet og så var tanken at projektet ligesom skulle nordom Grønland med strøm og vejr. Det startede for så vidt også godt og røg afsted fra kysten og de kunne følge dets færd på havet via satellit. Så gik det ikke være eller bedre at isflager som jo i deres natur ofte søger mod viger, bugte og kyster, valgte at drage ind til en lille bygd et par fjorde fra begyndelsesstedet. Og der var en lokal som fiskede skulpturen af flagen, for i hvert fald kunne de se at den ikke længere var på hav men på land…så det var den arktiske vilde rejse på vej nordom Grønland.

Ap laver nogle vilde projekter, som har meget fokus på klimaændringerne, i øjeblikket laver han is i ørkenen på solceller. Intet mindre…fantasien har i hvert fald ingen grænser.

Blomster på væg

En væg fuld af studier af blomster og natur er rørende på een eller anden måde. Det er super hyggeligt, og en rig måde at omgive sig med natur på, og selvfølgelig romantisk på en lidt klassisk måde. Jeg er nok lidt skabsromantiker, men kun lidt….det skal ikke være hvidt i hvidt flødeskumsagtigt, eller shabby chic, men sådan romantisk i den forstand at gamle dage må gerne ses, ikke museumsgammelt. Jeg husker engang jeg fik en kollega på besøg som lod en bemærkning falde om min indretning at jeg boede lidt mormoragtigt! Interessant, for jeg havde kun lutter møbelklassikere, men i hans øjne var det mormoragtigt. Skøn mormor han må have haft!

Bemærk ophængningen, lidt skæv, med tape og snor, det er da hyggeligt. Malerier må gerne være hylder for andre malerier eller billeder uden rammer. Jeg har på de fleste malerier, akvareller eller litografier stående uden rammer, eller en lille bitte figur eller noget hjemmelavet. Ved juletid ryger der lidt pynt ind imellem….og liver det lidt op.

Jeg fortryder lidt jeg skilte mig af med alle min morfars gamle blomsterbilleder-malerier, ej at glemme hans akvareller af City (København inderby), området omkring Storkespringvandet og Gråbrødretorv…men i al mit gentagende flytteri måtte mange ting lade livet gang på gang. Sådan er det…der kommer ting ind i ens liv og de flyder ud igen, og muligvis med lidt større hast i en indretningarkitekts liv….

Det eneste som nok har fået lov at følge mig hele tiden er et par malerier og den her stol, alt andet er givet væk eller solgt. Den her stol er et genialt legetøj for børn, mænd vokser altid 20 cm i den af mandighed og katten elsker at ligge i den, fordi den har et Gotlands lammeskind i sig, jeg engang fik i gave. Den er ganske umulig at lave håndarbejde i, men skøn at have et barn eller kæreste siddende på kanten med, eller bare en kop kaffe….den har været lige ved og næsten at ryge flere gange…jeg er ikke så bundet til ting…de kommer og går og så nyder jeg dem til jeg er færdig med dem….uden at jeg har smidt en hel bunke penge efter dem…

Den spanske stol af Børge Mogensen

 

Tagrender på badeværelset

Det her billede fik mig til at erindre, jeg engang havde en underbo, som var arkitekt. Vi boede 10 familier i en stor smuk ejendom på Nørrebro ved Nørrebros Runddel.

Han havde bygget en meget skøn vild løsning på badeværelset, som iøvrigt var det originale gamle badeværelse fra århundredeskiftet, fine afrundede lyse fliser, med mørkeblå friser, nistret traditionelt sort, grå hvidt gulv (jeg har glemt betegnelsen lige nu, men et typisk muret gulv), et traditionelt toilet med sort låg i porcelain, smuk gammel porcelainsvask og et kæmpe badekar. Det dejlige ved badeværelset var de 2 store vinduer der gav rummet et fantastisk lys, man var ligesom badet i fint lys derude.

Han havde tilføjet en lang række tagrender i flere niveauer, hvor han havde plantet alle mulige hængeplanter, som elskede fugtig luft og masser lys. Uiiih det var pragtfuldt at se al det grønne, som frodigt voksede vildt ud af tagrenderne. Skøn ide som jeg kom i tanke om fra fotoet, som ikke er den skønneste, æstetiske løsning, men de har sikkert nydt at lave den.

 

 

 

Moduler

Min ven Lars Frank Nielsen har tegnet dette lille modul, One, som er inspireret af de små Friggaboda , små røde arbejdsskure, eller fiskerhuse i Sverige.

Den findes i flere udgaver, både som sauna, men også som et fritidshus eller som en mulighed for modulbyggeri, hvilket i sig selv er en rigtig god ide. Den er meget nøgtern og stram i sit udtryk. Det er ikke fordi den glider ubemærket ind i landskabet, men den er funktionel og praktisk i fremstilling og opstilling. Og som så meget andet arkitektur (mange af dem kan nok ikke løbe fra de er det modsatte af organiske i deres udtryk)er den veldefineret og ren.

Den ville være fin heroppe i landskabet, som er så storladent og der ville den forsvinde, og står ret ubemærket og have en god funktion. Særligt det at den har et stort vinduesparti i den ene gavl ville passe godt til de vuer vi har.

Lars Frank er selv meget Grønlands elskende, så mon ikke han kunne udvikle en arktisk model…som lige i en håndevending kan droppes på en pram, eller fragtbåd og ind i fjorden med et modul, som kan sættes op på ganske kort tid.