Bøger

Jeg har fået købt mig en spandfuld bøger de seneste par dage, ooorh det er så dejligt at tjekke ens postboks og de pludselig ligger der een efter een, som de bliver sendt fra Amazon eller andre steder….

Jeg ville så gerne oploade en lille video på een af bøgerne, men det er åbenbart noget jeg skal arbejde lidt mere på….jeg tror jeg oploader et billede af bogen og indsætter et link til videoen….jeg faldt over den igår, og læste 1. kap. Hun skriver ret dejligt, ligefrem og der er ikke noget som at læse om andre menneskers vej igennem livet, bølgede, stradbadserende, uigennemskuelige, for så at åbne en vej der ligesom bliver deres….hendes vej er te, fair trade og det spirituelle….

life-by-the-cup-9781476759609_lgZhena Muzyka’s lille video til bogen , se den den er sød, amerikansk sød, men den gled ned i mit univers, den minder mig lidt om Elizabeth Gilberts “Eat Pray and Love”. Så er der bare lige det, at når første kapitel er læst, og man så mangler resten af bogen, kan der godt snige sig lidt utålmodighed ind, men det må jeg jo ligesom leve med….

Der er jo ligesom bøger nok at kunne læse….og det at ligge i sofaen eller i sengen med en hardcover bog er lykken….det kan gå med netudgaverne, og lydbøger, men jeg kan bedst lide hardcover bøger….

Ps. så gør det ikke noget at de snart bliver ledsaget af nogle nye briller, for synet har ændret sig med årene og nu skal der mere krudt i glasset for at få bogstaverne til at stå tydeligt frem….det bliver dem her….juhuuu…om een uge er der lidt old fashion lærerinde over det….

Lindberg briller

Lindberg briller

 

Lidt riv og kunst

Asger Jorn

Asger Jorn

En ældre Jorn collage, maleri med et meget flygtigt udtryk, i hvert fald på vej…..

Det der rå, naive, kan jeg ikke stå for, og minder mig om een af mine yndingsbøger, Umberto Ecos børnebog The Three Astronauts….

illustreret af Eugenio Carmi tilbage i 1966….den har jeg godt nok tit taget fat i og bladret i, jeg elsker udtrykket, og historien….han har lavet flere skønne børnebøger, der ligeledes kan læses af voksne, med masser gode moraler i sig….og en lille men vigtig detalje, forsiden er bundet op af et meget smukt stykke papir og delvis stof, det kan mine hænder virkelig godt lide….håndværk og følsomhed i materialerne….

Mit øje er SÅ glad….

Denne her franske kvinde og hendes mindre datter bor intet mindre end vidunderligt….en husbåd, på en canal i Paris, lidt marokkansk inspiration uden at det bliver for meget….masser dansk design, farver, sjæl, minimalisme, og en portion upraktiskheder i indretningen, men hvad gør det, det tror jeg vi alle har mere eller mindre….

Arkitekten Valérie Mazerat’s industrielle-chic husbåd i Paris, som hun deler med hendes lille datter, Margot. Jeg fandt den på Remodelista, og de fandt den i en smuk ny bog New Paris Style af Danielle Miller, som handler om hvordan de kreative lever i Paris. Bogen inviterer indenfor i 27 skønne boliger, huse, taglejligheder og ateliers.

Mazerat’s har skabt en skøn husbåd ud af en gammel overdel til en hollandsk pram og omdannet den til en husbåd. Selve kroppen foroven er lavet af en gammel togvogn, Den var et vrag da hun overtog den, men nu i en helt anden forfatning og stil. Jordfarver, simpelt og vildt delikat i mine øjne og smag.

Hun siger selv, at det er en helt anden verden, som bringer een væk fra hverdagens uro, henimod frihed, som du ikke får på land, og tiden går absolut ned i tempo.

Photographs © Richard Powers, Thames & Hudson.

 

“Hvis det stadig er i dine tanker er det værd at tage risikoen” citat Coelho

Een af mine absolut favoritforfattere er den brasilianske forfatter Paolo Coelho, som har udgivet en lang række bøger, solgt i 56 mio. eksemplarer, hvilket må siges at ramme en bred gruppe mennesker verden over.

Emnerne kredser altid om menneskers dilemmaer, spiritualitet, og det at vandre vores egen vej i livet og tillade det skæve liv, hvilket han til fulde selv har med i bagagen. Som ganske ung blev han tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital 3 års tid, da han forældre ikke vidste hvad de skulle stille op med ham og hans for dem anderledes tankegang og trang til at blive forfatter.  Umiddelbart efter forsøgte han at læse jura et års tid i troen på at skriveriet skulle lægges på hylden, hvilket selvfølgelig (og heldigvis for os andre) ikke lykkedes.

Han er absolut et læsebekendtskab værdig og der står stadig et par af hans bøger på engelsk i reolen som ikke er læst endnu, som skal læses når der er 2-3 sammenhængende dage, hvor jeg læser dem i ét hug uden forstyrrelse. Der er ikke noget som at læse en bog i een køre, og før jeg fik børn læste jeg gerne 5 romaner om ugen, den tid kommer igen om nogle år….han efterlader altid een i en meget nuanceret eftertænksomhed….og at livet er farverigt.

…”The Devil and Miss Prym” er een af mine favoritter blandt hans bøger….Plottet handler om hverdagens valg, kampen mellem det gode og det onde, og endeligt at vores valg gør forskellen, men at vi skal tage ansvaret for vores handlinger.

Lucky storyteller

At være heldig at arbejde med det der gør een rigtig glad og som man ikke betragter som arbejde, men som glæde og liv er en gave…jeg er lige landet ind i en strøm af glade kreative som gør det de elsker….og det er ret inspirerende. Jeg har nu altid selv ladet mig selv gå mine skæve veje, der har ikke været meget burde-vej i mit liv….

Ham her tegneren og fortælleren Oliver Jeffers er der nok nogen der kender, jeg kender ham i hvert fald fra alle mine ture på biblioteket efter bøger, hvor flokken af børnebøger fra hans side har fristet os. Det er et dejligt univers han bevæger sig i, og hans egen præsentation af sig selv er helt sin egen. Han er heldig han har fundet det han elsker…det er han heldigvis ikke ene om….

Se hans lille film om ham selv Being Lucky

Hjem med sjæl

hjem-med-sjael_164282

Indretningsarkitekten Shannon Fricke har lavet en bog som nærmest har boet permanent hjemme hos mig siden biblioteket fik den. Guderne må vide hvorfor jeg ikke allerede har købt den….men den står på kontinuérligt genlån, og det er simpelthen fordi den bog indeholder så meget varme, personlighed og sjæl som emnet handler om.

320 sider med hjem, tanker om hjem, billeder af hjem, ideer til hjem, underliggende psykologiske mekanismer for valg af hjem og stil…..det der er så dejligt ved den udover et hav af skønne fotos og hjem, er teksten, hendes måde at skrive på er levende, varm, vedkommende, den ligger langt fra ugebladsmagasiner, Wall Paper stilen…..

Velvidende at den lige nu er min kærlighed, og jeg kaster mit hjerte efter en anden bog på et tidspunkt, giver den noget….som rumdesigner har jeg alle dage fundet det personlige og uperfekte det mest spændende….for det er her mennesker kommer frem i deres indretning. Vi har liv der leves, og vores hjem ændrer sig herefter, behov skifter, ting bliver slidt op, vi forelsker os i andre farver, bliver givet noget, og andet ryger ud….konstant en forandring af liv, hjem og behov…..

I sagens natur er jeg heller ikke bleg for at skifte stil, afprøve, finde nye sammenstillinger, oveni har der været en del boligskift, der både begrænser og udvider mulighederne.

Lige nu er vores lille dejlige lyseblå hus rammen, og vi har en solid hjemfølelse om det her sted….

images