Mit indre er kun endnu mere overbevist om rigtigheden af at få skabt et hospice i Grønland efter dagens besøg på Hospice Djursland, Ebeltoft. Sikke et fantastisk sted, både set udfra et arkitektonisk-, rummæssig-, arbejdspladssynspunkt, men også udfra en menneskelig vinkel om værdighed, den gode død og en respektfuld sidste del af livet.
Der er plads til den enkelte og de mange, fasciliteterne, tankegangen bag husets hverdag og beboernes behov er så velgennemtænkte at jeg blev helt blød om mit indretningsarkitekthjerte og som menneske. Det er ikke uden grund det er et meget præmieret sted, for det har virkelig mange kvaliteter.
Det ligger et helt igennem naturskønt område, med dyreliv, vue over fjord, mark og land, oveni har det nære ydre miljø stor variation og lommer af pauser og opholdssteder der inviterer til udeliv, selvom man er meget syg.
Husets indre er for alle aldre, og er jo også tænkt som at vi alle kan komme til et sted som dette og ende vores dage, herunder meget unge familier, forskellige nationaliteter, forskellige baggrunde osv. Det var så fint efter hovedindgangen blev børn mødt af et dejligt legeområde, hvor de kunne medtage ting fra området med videre ind i huset ind på beboernes stuer. Huset inviterede ind på varme, hjemlighed, æstetik, og forbavsende meget ro midt i al livet, selvom det er et stort sted med mange funktioner.
Det der slog mig allermest var gennemsigtigheden og åbenheden i rum og udtryk. Et meget tilgængeligt sted der vidnede om at man satte beboer og pårørendes behov i centrum, samtidig med man havde formået at skabe en velfungerende arbejdsplads for de ansatte.
Rum og placering af vekslede fint imellem privat- og offentlighed, de få og de mange, fleksibilitet, og helt igennem praktiske hensyn, som vaskeri for de pårørende, wifi-stue, mulighed for selv at indrette ens stue med det møblement og kunst man ønskede.
Jeg talte med en beboer, som tilfældigvis var grønlænder og sikke en glæde det var for hende at opleve og bo på stedet. Den daglige musik, udsigten, maden, terapeuterne og de ansatte som gav omsorg, tid og den nødvendige pleje for at livet kan ende med værdighed.
Sindet er fuld af indtryk og tanker om hvilken retning vi i Grønland kan bevæge os henimod i en hospice sammenhæng, ikke at det skal kopieres, men når der nu er nogen som har evnet at skabe noget der fungerer så godt, ville det være galamatias ikke at skæve til dem og suge til sig af al det gode….der var balance, venlighed og rum…..og lyden af klaverspil indimellem det blev rullet hen til et nyt sted for at spille nogle toner af noget sprødt musik….
aviajaspace 