Lader op til december

Jeg har for een gang skyld skubbet mange andre ting til side og ladet juleforberedelser komme lidt mere i førersædet denne sæson. År efter år har jeg haft intentioner om at samle en klump hjemmelavede ting sammen, alt lige fra broderier, syede ting, strikkede, akvareller, små kunstværker, hjemmebag, der en gang i december skulle sælges….men der er altid kommet noget andet ind imellem….denne gang lader det til det faktisk er realistisk, og tasken med ting der skal på julemarked er allerede fuld….hvilket er et godt tegn…og giver mig endnu mere gå-på-mod til at fylde en taske mere….

Jeg elsker jul….jeg gad godt bruge et helt år på bare at sy, brodere, male, skabe sære installationer af naturens fund, sidde helt for mig selv….og få det ud af huset ved juletid…..

Pusler med lidt historie

IMG_3772

Jeg er lige så forsigtigt gået i tænkeboksen for et nyt projekt, som forhåbentligvis bliver til noget henover de kommende måneder…..hvor jeg skal designe nogle nye produkter til museer som har referencer til historie, med masser autencitet, nutidighed, æstetik, tydelige budskaber og høj kvalitet.

Landsmuseet i Nuuk har længe gerne ville udvide deres sortiment til at omfatte nye designprodukter med tydelige historiske præg, oveni har Nationalmuseet i København en stor udstilling til efteråret “Pels”, som tager os rundt i de arktiske egne, samt åbningen af Moesgårds nye Museum i nærheden af Århus også til efteråret, der i deres etnografiske styrke arbejder meget med vikinge-nordbotiden omkring Grønland…..og de skulle gerne have lidt objekter…..

Det kommer stadig bagpå mig, at hver gang jeg skal igang med et nyt design er rastløsheden en tro følgesvend. Den der rumsteren, som handler mere om indsamling af løse fragmenter af ideer, tanker og forestillinger om retninger, som udefra set ligner mere en kvinde som drikker kaffe, vander blomster, ordner vasketøj, eller står stille og glor ud af vinduerne. Indeni er det ligesom en tragt, fuld af billeder, stemninger, oplevelser af hvordan det skal opleves at have det i hånden det der udefinerlige som endnu ikke har taget form….meditationen er det første jeg kaster mig over inden jeg sætter mig til skitsebogen…så sindet er lidt renset…

Jeg er selvfølgelig blevet meget mere ven med processen henover årene, men jeg skal altid lige igennem uroen i maven, og fortælle mig selv at det må tage sin tid, intet kan forceres, alt imens bunkerne af noter og skitser vokser i strittende retninger, og på ingen måde i samme fortløbende hæfte, men på det forhåndenværende. Selvfølgelig er en ny skitsebog altid velkommen, helst Seawhite, en stor kvadratisk een er lykken, for de er så smukke, og det gør jo ikke noget at man bliver lidt glad når man ser bogen.

Og ja et tilsyneladende kompliceret strikmønster fremmer også altid processen her i huset, 10 pinde kan gøre underværker, og så tilbage til bordet og arbejde….sideløbende med de vigtige pauser…gåturene, maden og lidt musik….

Der kommer altid et resultat ud af hovedet og min Pilot Pen, men sjældent som først antaget.