jul i kurven

Det lykkedes at få de 48 pakker samlet, pakket og stillet frem til to forventningsfulde piger imorgen tidlig….jeg kunne høre hvordan de lå og puslede rundt deroppe i sengene af bar spænding…samtidig med jeg havde en yderst nysgerrig kat, som fandt pakker, papir og bånd stærkt underholdende og inviterende til leg….

Så længe det er muligt vil det være 48 pakker, det er så hyggeligt. For mange år siden syede og broderede jeg en kalender til min gamle mormor på 87, det var hendes første og sidste kalender i hendes liv….og den glæde den vakte i hendes decembermåned var uvurderlig….jeg havde møjsommeligt siddet og lavet en masse personlige gaver til hende som jeg vidste hun ville sætte pris på…så når morgencerutten var røget, sad hun og pakkede dagens gave op….

Børnenes far var en periode udstationeret i Afghanistan, og jeg sendte eet år en 5 kg. kasse-pakkekalender til Kabul, fuld af jul….kunstig sne, rigtige grangrene, gløgg, lyskæder osv., troligt sad de en lille flok soldater hver morgen på hans seng og ventede på at se hvad dagens pakke indeholdte, alt imens der blev spillet hornmusik….hehhehehe der er da rørende….

Min egen søde store datter har for 3. år i træk sirligt lavet en pakkekalender til mig….i år har hun lavet den af 2 pizzaæsker hun har malet, og lavet inddelinger indeni, 25 dage, det er da heldigt, hun lige har givet mig en ekstra dag….det er meget spændende imorgen tidlig at se hvad lågen gemmer på…..

1.skoledag i dag…..

yngstedatterens 1. skoledag august 2014

obligatoriske drink

kammerater

flag og klassen

sådan skal en nationaldragt se ud

mor peger, datter sunket ind i sig selv

skolepige med storesøster og mor i baggrunden

bliver kaldt op af skoleinspektøren til velkomst og trykke hænder

ældstedatterens 1. skoledag 2010

helt off topic, må jeg sætte noget 1.skoledag i Nuuk, Grønland på, fordi den her dag bare er noget for sig…at starte skole er skelsættende, og fejres med manér i Grønland, den får hele piv-tøjet af dragter, sammenkomst med familie og venner, håndtryk, flag, sang og en hyldest af eleven….juhuuu, jeg var den heldige kartoffel idag at sende min yngstedatter i skole….og det regnede som en gal, hvad gør det når man har glædet sig længe, og dagen er skøn….det er Grønland, det er hjemme, gæster og det er masser af glæde!

Det er min gode ven Fernando Ugarte som har taget billederne…

Ilulissat isfjord

smeltevandsøer på Indlandsisen

udsigt fra hotellet

udsigt fra hotellet

udsigt fra hotellet

udsigt fra hotellet

udsigt fra hotellet

en beskidt og tyk slædehundehvalp

endnu en beskidt og tyk hundehvalp

meget nysgerrige

fjeldblomster, de lilla kan spises

Unesco World heritage

70 km til den modsatte ende

halen af en pukkelhval

pukkelhval dykker

pukkelhval dykker

pukkelhval dykker

bræ nr. 1

Eqi Ice Camp deres mini bæltekøretøj

isbræen 4 km bred, bemærk båden den er til 14 personer

midnatssol i Ilulissat isfjord

morgentåge kl. 05:00

Der er ikke så meget at sige lige nu udover at 2 dage i absolut skønhed virkelig er godt for sjælen….mere herom på et senere tidspunkt….

Mere af det

Inspireret af dagen idag….hvor der er blevet grinet, halvsovet, spillet, spist varm mad to gange, krammet, nydt, dovent tempo, godt vejr nydt indefra….med sløje unger….en uventet gave på en helt almindelig tirsdag…

skrives løs

unger på ryg

friske blomster

lange bade

kysse

binde blomster

indsnuse røg men ikke ryge mere

læses bøger

fortælle historier

strække sig

lytte til lp’er

behageligt tøj

læses aviser

cykle

Idag

Udsnit, forsmag, antydninger af det vi har i vente, forestillingen og forventningernes møde med virkeligheden, hvordan afspejles det?

Naturens gaver, årstidernes forskellighed. De små mirakel øjeblikke af indtryk, som giver stik i hjertet. Den værdifulde fritid. Dette er de små hænders indtryk og hjembringelser, indsamlinger, forrådskamrenes historiebank, kontakten med det rene indtryk.

Erindringen om varm suppe og kolde tæer, fnug på øjenfranserne, lyngbedøvede tanker…..røde efterårsfarvers varme strøg på kinderne……….med ét husker vi hvorfor livet er så godt!

Skønheden ved det uperfekte, de små rørelser, lyden af luft, smagen af landskab, fodsålens møde med det skiftende underlag, en uafbrudt på vej bevægelse og mest af alt en indre individuel rumoplevelse, som tager sig udtryk gennem lyset, luften, linierne, kontrasterne og menneskene.

Hørebilleder, Smagsanelser, Naturtemperamenter, Sansefært, Sindsrørelser

Vi henledes, bevæges og begejstrer sindet igen og igen, uanset om det er vores første eller tilbagevendende møde med det her sted….

 

Gamle tekststumper der har været indarbejdet i indlægget “Grønlands Indre liv”, der blev bragt i Weekend-Avisen 2013…..og som på ingen måde kan retfærdiggøre den skønhed vi er omgivet af, og har nydt godt af idag og denne første sommernat, som er så lys som den næsten kan blive inden det vender mod mørket igen.

Glæde og smil

Jeg fik en uventet og meget sød kompliment igår, på vej hjem fra en hektisk arbejdsdag, lige kommet til et smækfyldt busstoppested, og hænderne fulde af indkøbsposer….hen kom en lokal kvinde til mig og sagde: “Jeg kender dig ikke, hvad hedder du? Når jeg ser dig smile bliver jeg så glad, du lyser helt indefra……”

Orrh det var da så dejlig generøst af hende at dele….så den lader jeg lige gå videre ud med de helt vildt skønne portrætter…..

Ly

Britt Bass

Den dag, hvor jeg lærte om mulighedernes flow, som en frk. kanin der synes alt moderne er smukt, en kvinde derude med kærlighed i øjenene, løsrevne reflektioner, den dag hvor tiden fløj med livets hurtighed ind i mørkningen, lige inden jeg lærte at hengiven og ikke følges ad

Genkalder fornemmelse af luft, som blødt tog imod fra alle sider hid og did, tænk at lande så roligt ind i den blå evighed og se lidt forundret på kaos indefra stilhedens øje, menneskers vanskelige lod og vinde der bærer lyden af ord sammen med takken over drømmes tydelighed

Fanget gennem et helt liv i de begrænsninger der pålægges af sanser og sind, fjeldet ved besked men vil ikke dele alle hemmeligheder om livets lyd. Tænker stadig på Possibility of Love, men kun i strejf der ikke vil blive, nu på vandringen hvor alt bliver klart

Harmoni er at stå på kanten af tanken, som ét Uden at spørge vil du modtage Ingen svar, spørgsmål skal ikke stilles til tyste læber, deri ligger nøglen til ens egen udvidelse og kloge hænder. Løft sindet til himlen og lad det flyve højere og højere og bryd alle bånd

Uløste knuder og åbne døre, virkeligheden beder os om at gå videre og dybere ind, til nye veje åbner sig og vi hviler vores ben ovenpå de lange rejser af sammenhænge. Tak min ven, min læremester for det vidunderlige ly du skabte i min sjæl til jeg endnu engang genkendte og selv fandt vejen derind.

aviâja / april 2014

Lidt S-61

….det var egentlig slet ikke det her jeg skulle skrive, men er blevet meget blød om hjertet over lyden derude fra fjorden lige nu, og synet af mit absolut yndlings transportmiddel, en S-61’er (Sikorsky 61), som virkelig er nostalgi heroppe og har været det primære transportmiddel her og hisset.

Lige nu har de vist gang i en større redningsøvelse med en hel del involverede, der bliver firet mennesker op kan jeg se med mit blotte øje, og når jeg virkelig tager mig sammen, for jeg er ikke en ørn til at se igennem en kikkert (jeg er heldigvis undskyldt pga. en konstruktionsfejl, der betyder kikkertkikning nærmest er en umulighed for mig).

Mit absolut første ord før anaana og ataata (mor og far), var “kopter” for helikopter, fordi jeg havde mine første barneår på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut og havde udsigt lige ud til heliporten. Ofte når der kom helikoptere svingede mine forældre mig op til vinduet, og den begejstring har så holdt ved.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har stået i Fælledparken, inden de fik landingsplads på taget af Riget, og betragtet redningsflådens piloter ankomme med patienter, tit fik jeg en sludder med piloterne, mange af dem havde fløjet i Grønland….nu er det nærmest en sjældenhed vi ser helikopteren heroppe på de her kanter hvor jeg bor……piv….

Tilværelsens bjerge

….det er een af de dage hvor barndomsrytmen smelter sammen med voksenlivet….og livet ligesom står lidt stille i udkogte grøntsager, skrattende Coltrane på ghettoblasteren, historiefortælling af tandløse gamle forældres venner man til bevidstløshed har set hele livet, taknemmelighed af vemod og varme over deres fortsatte latter, legende fætre og kusiner der har startet deres egne liv, alle disse velkendte ansigter der er her lidt endnu men kun lidt endnu…og hvad så bagefter….hvem fortsætter festen?….

Det er så kortvarigt…denne gøren og laden i detaljer har i virkeligheden ingen betydning…har vi elsket, har vi oplevet, turdet være der…hellere være ung nok til at gøre det uanset hvad end gammel nok til at vide bedre….mod er nøgleordet og at leve i den vilde luft og forstå at tilværelsen ikke kan begribes endsige være normal…der er blot denne fortsatte fremadrettede bevægelse af én fod foran den anden der bestiger tilværelsens mangeartede bjerge og de der kys helvede ud af livet…

Dagens ord

to love – arundhati roy

to love. to be loved. to never forget your own insignificance. to never get used to the unspeakable violence and the vulgar disparity of life around you. to seek joy in the saddest places. to pursue beauty to its lair. to never simplify what is complicated or complicate what is simple. to respect strength, never power. above all, to watch. to try and understand. to never look away • the cost of living • arundhati roy

Meget fint udtrykt!

Arundhati Roy forfatter og politisk aktivist har ligeledes skrevet bogen “The God of Small Things”, som har fået mange roser med på vejen over det interessante og rige sprog, og jeg er vist ikke den eneste der synes den er lidt hård at komme igennem, selvom jeg er habil engelsklæser, jeg hader at skulle sidde med en ordbog og slå op, det nægter jeg. Men den kunne nok klare et par gennemlæsninger igen.